Hej spejl, hvem er du?
Oplever du af og til, at du kigger dig i spejlet og ser et billede af en, der ikke ligner dig? En, der ser trættere ud? En, der har et stift udtryk, selv om du føler
dig energisk? En, der har et hængende udtryk, hvor du egentligt føler dig sund? Det gør de fleste og ikke mindst med alderen oplever mange, at det indre selvbillede ikke matcher det ydre. Andre oplever også træthed i ansigtet
og at smerter fra panden, kæben eller bag øjnene lægger et slør over dagen. En følelse af, at der ikke er helt hul igennem til verden.
Face yoga eller ansigtyoga er med til at viske denne følelse væk,
den skaber opmærksomhed på et område, vi normalt kun forholder os kosmetisk til. Plejer med cremer eller lægger make up på. Nogle får endda kosmetiske indgreb for at stramme ansigtet op. Men det fjerner ikke følelsen
af afstand, trætheden eller slapheden. Det gør face yoga, der skaber sammenhæng mellem sundhed og udstråling med fokus på ansigtet.
Fokus på ansigtet
Du kan lige som med træning af alle
andre muskler i kroppen øge sundheden og opnå visuelle resultater ved at sætte fokus på ansigtets mange muskler og give dem en daglig opmærksomhed og træning. Stramme op og tilføre energi og sundhed til dit ansigt.
Og det kræver ikke mere end bevidsthed om, hvordan man gør og en daglig træning, der ikke behøver at tage mere end 10-15 minutter.
Det taknemmelige ved ansigtsyoga er, at det virker på alle. For præmissen er egentlig ret simpel – du laver modstandstræning af ansigtets muskler med præcis samme effekt, som hvis du laver mange solhilsner eller squats i streg – dit ansigt bliver løftet, strammet op og boostet af at blive sat i sving.
Helt kort handler det om, at vi styrker og øger volumen i nogle af ansigtets muskelgrupper, og afspænder andre områder, og at huden dermed tilpasser sig det nye underlag. Huden vil også med den øgede blodgennemstrømning få mere næring og fjerne flere toksiner, hvilket bidrager til et sundere og mere ungdommeligt udtryk.